Infertilitet og Stress
af Alice D. Domar, ph.d. , oversat til dansk af Ursula Bentin-Ley
En af de mange udfordringer barnløse møder, er at høre på de forestillinger familie og venner har om forholdet mellem stress og infertilitet. Ville det ikke være rart, hvis du i stedet for hørte dem sige: “Jeg er ked af, at du er nød til at gå gennem fertilitetsbehandling. Hvad kan jeg gøre for at støtte dig?” Eller “Jeg ved, at det må være smertefuldt for dig, at din bedste veninde er blevet gravid. Skal jeg gå ud og købe en lille gave til hende fra dig?” I stedet for hører du kommentarer som: “Du er besat af alt det baby halløj. Hvis du bare ville holde op med at tænke på det hele tiden, så ville det ske helt af sig selv.” Eller “Hvis du ikke var så fed / tynd, hvis du ville motionere mere / mindre, hvis du ville gøre tingene anderledes end hvad du gør, så ville du blive gravid.” Og her kommer den værste, “Hvis bare du ville adoptere, så vil du blive gravid.”
Der synes at være en universel antagelse af, at barnløshed er forårsaget af stress. Der er også en gennemgående tendens til at undervurdere den stress, som det at være barnløs medfører. Målet med denne artikel er at give dig mere information om stress og infertilitet. Både viden til dig selv, men også oplysninger som du kan give din “velmenende” familie og venner.
Hvor stressende er infertilitet?
Ganske kort: meget. Forskning har vist, at barnløse kvinder er ramt af samme grad af angst og depression, som kvinder med kræft, hjertesygdom eller kvinder med HIV. Det kan overraske nogle, men det giver faktisk mening. Forplantning er biologiens stærkeste instinkt. Du bliver udsat for et genetisk og socialt pres for at få et barn. Sandsynligvis er du omgivet af venner, familie, naboer og kolleger, der nemt bliver gravide. Infertilitet kan være meget ensom.
Infertilitet kan have en indvirkning på bogstaveligt talt alle områder i dit liv. Ofte påvirker det forholdet mellem dig og din partner. Jeg har aldrig set partnere reagere på infertilitet på samme måde. I de fleste tilfælde giver kvinden mere udtryk for angst og sorg om deres barnløshed.
Hun ønsker oftere at tale om det, og hun er hurtigere klar til at gøre noget ved det (søge lægehjælp, overveje behandling, gå videre til adoption, o.s.v.) end hendes mandlige partner. Hertil kommer, at kvinder har tendens til at blive misundelige når en anden kvinde bliver gravid, og måske ønsker hun helt at undgå kontakt til gravide kvinder og spædbørn, meget mere end hendes mandlige partner gør. Det er helt normalt, men det kan lægge pres på parforholdet. Han ønsker måske at gå til en fest, uanset hvor mange gravide kvinder der vil være tilstede, og hun vil måske hellere blive hjemme. Infertilitet kan også have en negativ indflydelse på sexlivet. Kvinden vil forbinde sex med fiasko, og måske vil hun kun være interesseret i sex omkring ægløsningen, mens den mandlige partner føler, at den eneste grund til at hun vil dyrke sex, er, at hun vil have fat i hans sæd.
Infertilitet kan også have indflydelse på dine relationer til familie og venner. Søskende og venner bliver formentlig hurtigt gravide. Mange af mine patienter ønsker ikke at tage på ferie hos familien, fordi det er så svært at se på gravide søskende. De barnløse modtager ofte ikke tilstrækkelig støtte fra deres forældre, som ikke ved nok om infertilitet, eller som ikke bakker nok op om behandlingen. Det kan også være at forældrene er travlt optaget af andre spørgsmål i livet. Hvis dine venner har held med at opbygge deres egne familier, kan du begynde at undgå dem, og dermed miste social støtte og opbakning i din livskrise.
Infertilitet kan også påvirke din arbejdssituation. Du kan være tilbageholdende med, eller ude af stand til at rejse meget på grund af dine behandlinger. Du kan møde for sent på arbejde på grund af morgenskanninger, og du kan have brug for mere fleksibilitet i din arbejdsdag når du i sidste øjeblik får at vide hvornår du skal insemineres. Desuden har mange af mine patienter fundet ud af, at de kan undgå gravide venner, familie og naboer, men de er ikke i stand til at undgå gravide kolleger, som kan gøre arbejdsmiljøet utåleligt. Infertilitet kan også blive en økonomisk belastning. Det kan øge behovet for at skulle arbejde, og dermed forøge de påvirkninger jeg lige har nævnt.
Endelig kan infertilitet føre til en religiøs eller spirituel krise. Mange patienter fortæller mig, at det er første gang, at Gud ikke har besvaret deres bønner. De spekulerer på, om de bliver straffet for tidligere adfærd, eller om Gud tænker de ikke vil være en god forælder. Hertil kommer, at nogen religioner forbyder eller modsætter sig visse former for fertilitetsbehandling.
Når du opsummerer alle de tidligere nævnte faktorer giver det mening, at barnløshed kan forårsage en enorm mængde af stress. Oven i købet er det en af de få sygdomme, hvor patienten får skylden for sin tilstand, for eksempel “Hvis du bare vil slappe af, vil du blive gravid.” Kan du forestille dig reaktionen, hvis du sagde noget lignende til en kræftpatient? Du ville blive betragtet som kold, ufølsom og udannet. Men hvad er sandheden om forbindelsen mellem stress og infertilitet?
Kan stress forårsage infertilitet?
Svaret er, at det ved vi ikke nok om. Det er ikke noget konstant forhold mellem stress og infertilitet. For eksempel bliver voldtægtsofre og kvinder i koncentrationslejre gravide.Det forkaster teorien om, at stress forårsager infertilitet. Det kan være muligt, at nogle kvinders reproduktion er mere følsom over for stress end andres. I al almindelighed det højst usandsynligt, at stress forårsager infertilitet.
Der findes nogen undersøgelser om, hvorvidt angst eller depression bidrager til barnløshed. Denne forskning har vist, at kvinder som tidligere har lidt af depression, har dobbelt så høj risiko for efterfølgende at opleve infertilitet som kvinder, der ikke har sådan en forhistorie. En anden undersøgelse viste, at deprimerede kvinder har en unormal produktion af det luteiniserende hormon, som er nødvendig for forplantningen (det udløser ægløsningen). En europæisk undersøgelse viste, at ængstelige kvinder var længere tid om at blive gravide og var mere tilbøjelige til at abortere, end kvinder med lavere angstniveau.
De bedste og mest grundige undersøgelser til dato har set på forholdet mellem stress hos kvinden og succesraten ved IVF behandling. Der findes 14 publicerede studier, der har kigget på stress niveauet hos kvinden forud for, eller ved opstart af en IVF behandling. Disse undersøgelser er blevet gennemført over hele verden. Ti af undersøgelserne viste, at høje angstniveauer faktisk er forbundet med nedsat graviditetschance. Jo mere angst eller depression kvinderne gav udtryk for, forud for IVF behandlingen, jo mindre var sandsynligheden for at de blev gravide. I flere undersøgelser var resultaterne tydelige; i ét studie blev de mest deprimerede kvinder kun halvt så ofte gravide som i den mindst deprimerede gruppe.
To af de 14 undersøgelser var små undersøgelser med få deltagere, og resultaterne viste her kun tendenser. Det betyder, at der var en tendens til, at de deprimerede kvinder havde lavere forekomst af graviditet, men resultaterne var ikke statistisk signifikante. To af studierne fandt ingen sammenhæng mellem angst, depression og graviditetschancer. Som helhed understøtter hovedparten af forskningen dog teorien om, at angst og depression er forbundet med nedsat succesrate ved IVF behandling. Det er derfor logisk at forsøge at øge sandsynligheden for succes ved hjælp at stress reducerende teknikker.
Hvordan du mindsker stress mens du er i behandling for infertilitet?
I USA tilbydes der i øjeblikket tre psykologiske metoder for enkeltpersoner og par, der oplever barnløshed: individuel / parterapi, støttegrupper, og krop-og-sind grupper (mind and body groups). Til at begynde med skal du tænke på dine egne individuelle behov og hvad du foretrækker.
Ud over, eller i stedet for terapi, kan støttegrupper og krop-og-sind grupper tilbyde støtte og bidrage til at reducere stress ved hjælp af en mere social tilgang. Et forskningsprojekt, hvor effekten af de forskellige tiltag blev undersøgt, viste, at 55% blev gravide i krop-og-sind gruppen, 54% i støtte gruppen, og 20% i kontrol gruppen. Det var en randomiseret undersøgelse, så en tredjedel af kvinderne blev randomiseret til krop-og-sind gruppen, en tredjedel til en støttegruppe, og en tredjedel fik ingen psykologisk behandling (kontrolgruppen). Alle kvinder fortsatte med at modtage behandling af deres fertilitetslæge. De psykologiske data viste den største forbedring for krop-og-sind gruppen, efterfulgt af støttegruppen og derefter kontrolgruppen. Nyere forskning antyder, at kvinder som modtog støtte af en RESOLVE gruppe (en amerikansk gruppe for barnløse), oplevede en øget chance for graviditet i forhold til kvinder, der ikke deltog i en støttegruppe.
Krop-og-sind teknikker omfatter både fysiske og psykologiske færdigheder. Fysiske færdigheder omfatter afspændingsteknikker, “mini” afspændingsteknikker og oplysninger om livsstilsvaner, der kan påvirke fertiliteten. Psykologiske teknikker omhandler teknikker til at blive bevidst om måden vi tænker på (kognitiv omstrukturering), social støtte, at lære at håndtere negative følelser som vrede og skyldfølelse (coping) og at blive bedre til at tage vare på sig selv (self nurturance). På Domar Center for Complementary Healthcare, underviser vi for eksempel i mini afspænding, som involverer langsom og dyb vejrtrækning, som enkeltpersoner og par kan bruge ved blodprøvetagning, ultralyd, inseminationer, telefonopkald til lægen osv . Vi underviser også i kognitiv omstrukturering, hvor man lærer at identificere og omformulere tilbagevendende negative tankemønstre, så en kommentar som “jeg vil aldrig have en baby” kan ende som “Jeg gør alt, hvad jeg kan for at forsøge at blive gravid”. Færdigheder i kærlig pleje af selvet er også inkluderet i studieordningen. Disse spænder fra “101 undskyldninger for at undgå babyshowers” til måder at omstrukturere dit daglige liv på, for at tilføje mest mulig glæde.
Hovedformålet med krop-og-sind teknikker er at lære dig redskaber og færdigheder, som du kan bruge til at hjælpe dig til at føle dig bedre, og med at få dit liv tilbage og være ligesom dit “gamle selv” igen.
Resumé
Mange mennesker der oplever infertilitet fortæller, at det er den mest stressende periode i deres liv. Hvis du føler det på den måde er du ikke alene. Men der er flere ting at huske. Først og fremmest, du er ikke alene; der er masser af mennesker i dette land som kæmper med infertilitet. For det andet, det er helt normalt at føle sig overvældet og isoleret. For det tredje, disse følelser forårsager ikke din infertilitet. Men som det fjerde, hvis du føler angst, sorg eller smerte meget af tiden, medfører dette ikke kun faldende livskvalitet, men det kan også nedsætte effekten af din fertilitetsbehandling. Der er mange ting, som du kan gøre for at føle dig bedre, lige fra at slutte dig til en støtte gruppe til at lære nogle stress-håndterings teknikker. Husk – det er en midlertidig krise. Den vigtigste ting er at huske, at uanset hvordan dit problem med infertilitet bliver løst, vil du være okay.
Alice D. Domar, ph.d. er direktør for Domar Center for Complementary Healthcare i Waltham, Massachusetts, USA. Hun har ikke blot etableret det første Mind/Body-center for kvinders sundhed, men udfører også løbende banebrydende forskning på området. Hendes forskning fokuserer på forholdet mellem stress og forskellige kvindelige sundhedstilstande, og på at skabe innovative programmer til at hjælpe kvinder til at mindske fysiske og psykiske symptomer. Alice Domar er grundlægger af Mind / Krop Program for infertilitet (www.domarcenter.com). Hun er forfatter til adskillige bøger, herunder “Conquering Infertility” (Viking, 2002).
Det har ikke været muligt for mig at identificere de undersøgelser Alice Domar henviser til. Fortolkningen af resultaterne tilhører derfor helt alene Alice Domar. Artiklen er hentet fra ”Coping with the stress of infertility”, RESOLVE fact sheet 15 – Ursula Bentin-Ley
Næste gang vil jeg bringe Sanne’s beretning om hvad behandling med ”cognitiv omstrukturering” eller “adfærdsterapi” har bevirket for hendes liv og hendes opfattelse af at være barnløs.