Om mig

Ideen til denne blog fik jeg fordi jeg fandt ud af, hvor lidt almindelige kvinder ved om deres fertilitet.

Det kan være du planlægger at blive gravid og gerne vil vide lidt mere inden du kaster dig ud i det. De fleste kvinder har travlt med at beskytte sig mod graviditet. Hvis graviditeten så ikke kommer når præventionen lægges til side, er frustrationerne store og hjælpen fjern.

På denne blog vil jeg fortælle om forskellige emner som har interesse både for dig som planlægger din graviditet, men også for dig som har problemer med din fertilitet. Det er min første blog, og jeg er glad for kommentarer, spørgsmål til det jeg skriver og forslag til nye emner. Jeg svarer ikke på konkrete spørgsmål omkring din personlige sygdomshistorie og kommenterer ikke på specifikke spørgsmål om den behandling du gennemgår. Det kræver en lægekonsultation.

Hvem er jeg?   Mit navn er Ursula Bentin-Ley. Jeg er speciallæge i gynækologi, Ph.D. og har specialiseret mig i fertilitetsbehandling. Jeg arbejder på Dansk Fertilitetsklinik i København, hvor jeg sammen med mine to kolleger foretager udredning og behandling af barnløshed. Du finder mig på www.danfert.dk.

Hvorfor jeg interesserer mig for fertilitetsbehandling? Allerede i folkeskolen fandt jeg ud af, at menneskets biologi var det fag, der interesserede mig allermest. Nyheden om verdens første IVF barn gjorde et kolossalt stort indtryk på mig. Tænk, at man kunne starte et menneskeliv udenfor kvindens krop. Denne tanke var og er jeg stadigvæk jeg utrolig fascineret af.

Inden jeg blev færdig med mit medicinstudium ville jeg starte et forskningsprojekt om kunstig befrugting. Professor Jørgen Falck Larsen på Herlev Hospital gav mig til opgave at finde ud af, hvordan menneskets æg sætter sig fast i livmoderslimhinden. Det havde man på det tidspunkt ingen eller kun yderst begrænset viden om. Det var en pioneer-opgave, og der ikke var nogen opskrift på, hvordan opgaven skulle løses.

Jeg udviklede en model af de øverste millimeter af livmoderslimhinden. Derefter spurgte jeg kvinder som var i IVF behandling, om jeg måtte anvende deres overskuds-æg til forskning. De æg som fæstnede sig på slimhinden blev efterfølgende undersøgt i et elektronmikroskop. Som den første kunne jeg vise hvordan den tidlige kontakt mellem æg og slimhinde foregår hos kvinden. Det var en utrolig spændende proces, som lærte mig meget om livmoderslimhinden og om arbejdet i et IVF laboratorium.

Barnløshedsbehandling er for mig ikke kun et arbejde, det er blevet min hobby. Jeg bruger utrolig meget af min fritid på at læse og finde ud af, hvordan kan vi forbedre og optimere vores behandling. Det er ofte små ændringer, måske øges chancen 1-2%, men samlet set har mange små procenttal også indflydelse på slutresultatet.