Ægdonorer søges af danske kvinder
Hvert år har cirka 600 danske kvinder brug for donoræg. Ifølge Dansk Fertilitetsselskab er dog kun ægdonorer nok til omkring 200 behandlinger med ægdonation om året i Danmark . Som resultat af behandlingerne bliver der hvert år født ca. 50 danske børn, hvor moderen ikke er genetisk beslægtet med sit barn.
Hvad der sker med de kvinder som ikke kan få behandling i Danmark på grund af manglen på ægdonorer, ved vi ikke så meget om. Nogen kvinder tager til udlandet, hvor det er nemmere at få donoræg, andre kvinder opgiver formentlig tanken om at få et barn.
Den 1. juli 2016 vedtog Folketinget en ændring af honoreringen til 7.000 kr. per donation. Vi håber vi nu kommer til at kunne hjælpe flere par.
Hvem har brug for ægdonation?
Der er forskellige årsager til, at kvinder ikke kan få børn med deres egne æg, og derfor har brug for en ægdonor. Nogen kvinder har alvorlige genetiske sygdomme, som de ikke ønsker at give videre til deres børn. Andre kvinder løber meget tidligt tør for æg, ofte i starten af 30-års alderen, hvor de pludseligt går i overgangsalderen, fordi der ikke er flere æg i æggestokkene. Andre kvinder er kommet for sent i gang med at skulle have børn. Deres egne æg er ikke længere gode nok, og æggene sætter sig ikke fast i livmoderen, eller graviditeterne ender med en abort.
For alle disse kvinder gælder, at de kun kan få børn ved hjælp af donoræg.
Hvad er ægdonation?
Ved ægdonation forærer en kvinde nogle af hendes ubefrugtede æg til en anden kvinde. Kvinden som modtager æggene, får dem lagt op i livmoderen, efter de er blevet befrugtet med hendes mands sæd. Kvinden vil så gennemgå en normal graviditet og føde et barn, selvom ægget ikke stammer fra hende selv.
Hvem må donere æg?
For at du kan donere dine æg til en anden kvinde, skal du være sund og rask, og ikke over 35 år gammel. Der må ikke forekomme alvorlige arvelige lidelser i din familie, som du kan give videre til et barn. Herudover må der heller ikke være en øget risiko for dig selv i forbindelse med donationen. Det kan for eksempel være svær overvægt, der øger din risiko for komplikationer.
Hvad gør jeg, hvis jeg har lyst til at blive ægdonor?
Det nemmeste er at kontakte Dansk Fertilitetsklinik på telefon 3834 9030 eller på booking@danfert.dk. Personalet på klinikken vil hjælpe dig videre. I første omgang vil du få mere information om, hvordan en ægdonation foregår, og du skal afgive helbredsoplysninger om dig selv og udfylde et spørgeskema om kendte arvelige sygdomme i din familie i forbindelse med en lægesamtale på klinikken.
Hvis du herefter kan godkendes som ægdonor, skal du have taget nogle lovpligtige blodprøver for at sikre, at du ikke har HIV, Hepatitis eller Syfilis.
Hvordan foregår ægdonationen?
De æg du donerer, bliver taget ud af din æggestok på fertilitetsklinikken. Det foregår på samme måde som enhver anden reagensglas behandling.
Du får først en mild hormonbehandling med noget medicin, som du skal stikke dig selv med i maveskindet hver aften i cirka en uge. Det gør ikke ondt. Undervejs skal du komme til en ultralydsskanning på klinikken så lægerne kan se, hvordan dine æg vokser. Efter cirka 9 dage er ægblærerne blevet store nok, og æggene er klar til at blive taget ud.
Inden ægudtagningen får du noget smertestillende medicin intravenøst, og du får også lagt en god lokalbedøvelse. Du er godt smertedækket, og du kan få mere smertestillende medicin undervejs hvis det bliver nødvendigt. Herefter suger lægen æggene ud af æggestokken med en tynd nål gennem skeden. Du kan følge med på ultralydsskanningen mens det sker. Selve indgrebet tager cirka 5-10 minutter.
Er der en risiko for mig ved behandlingen?
Ægudtagningen er kun et lille nålestik, og det er derfor et meget sikkert indgreb, hvor der meget sjældent optræder komplikationer. Du kan bløde lidt som ved en menstruation efter du har fået taget æg ud, men det holder som regel hurtigt op igen. Cirka 1 ud af 400 kvinder vil efterfølgende få feber og smerter i underlivet. I det tilfælde skal du have antibiotika for at forebygge en underlivsinfektion.
Hvem betaler mine udgifter ved at være ægdonor?
Fra 1. juli 2016 må vi honorere en ægdonor med 7.000 kr for hele forløbet. Beløbet skal dække alle dine udgifter, også transport og eventuelt fravær fra arbejdspladsen, og skal indberettes til Skat.
Det er ikke tilladt at sælge, formidle salg eller på anden måde medvirke til salg af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg. Donation skal ske frivilligt og må ikke gøres til genstand for handel.
Kan jeg selv bestemme hvem der skal have mine æg?
Ja, det kan du. Hvis du ønsker at donere æg til en bestemt kvinde, kan både du og modtageren af dine æg kontakte fertilitetsklinikken, som vil rådgive og hjælpe jer med donationen. Du kan også donere æg til fertilitetsklinikken, som så vil give æggene til en af de kvinder som står på venteliste til ægdonation. Du bestemmer selv, om modtageren eller barnet senere må få din identitet at vide. Modtageren får altid informationer om din alder og din hudfarve, hårfarve, øjenfarve, højde, vægt og blodtype. Hvilke andre informationer du vil give videre, og hvornår de må udleveres, bestemmer du selv og aftaler det med fertilitetsklinikken.
Kan jeg også donere æg til min lesbiske veninde?
Siden 1. januar 2018 er det tilladt an anvende både æg- og sæddonation. Du kan således også donere æg til lesbiske par eller singlekvinder. Hvis din kvindelige partner har en sygdom som medfører, at hun har behov for ægdonation, kan du donere til din partner.
Til slut vil jeg give ordet til en af vores ægdonorer, som her fortæller med sine egne ord, hvordan det har været at donere æg på Dansk Fertilitetsklinik.
Min historie om at være ægdonor
For mange år siden så jeg et program om par, der på den ene eller anden måde havde svært ved at få børn. Der var specielt ét par der rørte mit hjerte, og det var dem, der helt opgav tanken om et barn, fordi de stod på venteliste til at modtage donoræg, og den venteliste var uendelig lang. Jeg gik derfor ind og læste om det, men syntes ikke det lød særlig rart det jeg skulle igennem, så jeg lagde tanken på hylden igen.
Her nogle år efter, så jeg et opslag fra en veninde på Facebook som lige havde doneret æg og jeg tænkte, hvis hun kan så, kan jeg også, hvor slemt kan det lige være? Det kan helt sikkert ikke være lige så slemt som at føde, og det klarede jeg jo fint. Samtidigt har jeg selv to veninder der har kæmpet flere år og kæmper endnu for at få børn, så jeg var ikke i tvivl om, at det var noget der skulle gøres.
Jeg havde det i starten bedst med at jeg ”kendte” det par der skulle have mine æg. Jeg fandt et sødt par i Jylland igennem blivaegdonor.nu. De ville meget gerne rejse frem og tilbage for at få min hjælp. Desværre for mig, men godt for dem, var de så heldige at finde en anden donor i Jylland, så de slap for rejsen.
Men på det tidspunkt var jeg blevet så opsat på at donere og var blevet godkendt, så jeg forstsatte forløbet på klinikken. Et meget positivt forløb, der gjorde alle mine bange anelser og tanker til skamme. Min største bekymring var at stikke mig selv i maven og selve ægudtagningen. Jeg anede ikke hvordan jeg ville reagere når jeg skulle stikke en nål direkte ind i min mave, og længe leve min lille delle på maven, der gjorde, at jeg ikke kunne mærke noget som helst.
Det var en meget syret oplevelse, at stikke i sig selv uden at kunne mærke det. Et par af sprøjterne gjorde lidt mere ondt, det var den der blandt andet skulle give ægløsningen, men det nev bare i nogle minutter og så var det overstået.
Jeg havde hørt at det kunne gøre mega ondt at få taget æg ud, så jeg hæftede mig med min tanke om, at når andre helt normale mennesker kunne, så kan jeg også og tog så af sted. Jeg fandt ud af at det åbenbart er meget individuelt, og heldigvis gjorde det ikke det mindste ondt på mig. Det kunne mærkes at de rodede rundt dernede, men kunne jeg mærke bare det mindste fik jeg mere smertestillende.
Jeg lavede æg til to par, og det er en rigtig rar følelse at gå derfra og vide, at nogle mennesker måske får opfyldt deres største ønske.
Jeg var også bange for tanken om, hvordan jeg ville reagere ved at mine gener blev givet til andre, men dette viste sig heller ikke at være noget problem. Måske banker det på døren om 18 år og så tager vi den derfra, men lige nu kører min hverdag bare videre som den plejer.
Mange hilsner ”Pernille”
- Kontakt Dansk Fertilitetsklinik på Info@danfert.dk
- Læs mere om ægdonation
- Læs mere beretning om at være ægdonor
- Læs Dansk Fertilitetsklinik’s patientinformationen om IVF-behandling
