Din livsstil påvirker din sædkvalitet

Jeg ved, at det ofte føles som om du ikke kan bidrage aktivt til, at fertilitetsbehandlingen vil lykkes. Når først lægerne tager over og behandler din partner med medicin, føles det, som om det er ude af dine hænder. Mange mænd føler, at deres bidrag bliver reduceret til en sædprøve. Det passer dog ikke helt.

Der findes en del videnskabelige undersøgelser som viser, at kvindens og mandens livsstil også har indflydelse på muligheden for at opnå graviditet.

I det følgende får du gode råd til din livsstil. Rådene blev skrevet til mænd som går i behandling på Dansk Fertilitetsklinik. Jeg opfordrer også dig til at følge disse råd. Aller nederst finder du litteraturhenvisninger, hvis du gerne vil læse lidt mere.

 

Vægt1  

BMI mellem 18,5 og 25 kg/m2 er optimalt for både kvindens og mandens fertilitet. Overvægtige mænd har et nedsat total antal sædceller. Det skyldes, at fedtet omkring maven har østrogenlignende effekt og nedsætter forholdet mellem testosteron og østrogen i blodet.

Dit BMI beregnes ud fra din vægt i kg, divideret med kvadratet af din højde i meter: kg/m2.

 

Kost2,3

Sørg for at få en sund og varieret kost med meget frugt, fuldkornsprodukter, grønsager, magre mælkeprodukter. Spis gerne fed fisk 2 gange om ugen. Fiskeolie er ikke en ligeværdig erstatning for fed fisk. Eksempler på fede fisk: laks, sild, makrel, hellefisk og ørred. Undgå for meget rødt kød, spis hellere kød fra fjerkræ. Undgå sprøjtegifte.

Forskellige undersøgelser har vist, at mænd der spiser meget fisk eller indtager mange fedtfattige mælkeprodukter havde bedre sædkvalitet, hvorimod en kost med et højt sukker- og  fedtindhold (forarbejdede fødevarer og rødt kød) havde lav sædkvalitet4. Antallet af sædceller blev reduceret op til 40% i gruppen med højt sukker- og fedtindhold, i forhold til den gruppe som indtog mindst sukker og fedt1. Andre undersøgelser har vist, at en kost bestående af frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter, hang sammen med en øget bevægelighed af sædcellerne.

Forklaringen på ovennævnte anbefalinger er, at frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter indeholder vitamin A, vitamin C og folinsyre, der er vigtige antioxidanter. Fisk og skaldyr indeholder omega-3 fedtsyrer, og fedtfattige mælkeprodukter har en indirekte positiv effekt på testosteronproduktionen i testiklerne, der er vigtig for sædcelleproduktionen.

Hos mænd er forholdet mellem østrogen og testosteron i kroppen vigtig for sædproduktionen. For meget østrogen har negativ indflydelse på sædkvaliteten. Planteøstrogen findes i sojaprodukter og frarådes derfor til mænd i fertilitetsbehandling4. Fede mælkeprodukter indeholder ligeledes østrogen (fra gravide køer) 4. Kød og forarbejdede kødvarer kan også indeholde anabole steroider samt transfedtsyrer, der kan påvirke sædcellernes bevægelighed.

Kaffe kan øge testosteronindholdet i blodet, og dermed sænke testosteronproduktionen i testiklen, hvilket nedsætter sædproduktionen4. Slik og søde drikke øger insulin resistens i kroppen og medfører et øget oxidativt stress, som igen påvirker sædkvaliteten negativt4.

 

Kosttilskud

Jeg anbefaler en multivitamin tablet dagligt. Dermed får du et tilskud af vitamin C og E, folinsyre, zink og selen, der er godt for sædkvaliteten. Jeg kan ikke anbefale at der anvendes kosttilskud i højere doser end svarende til en multivitamin tablet. Et amerikansk studie har vist, at høje doser af zink og selen ikke havde nogen indflydelse på sædkvaliteten. Der er ej heller videnskabeligt bevis for at antioxidanter i høje doser kan forbedre sædkvaliteten. Derimod har et dansk studie vist, at 3 måneders målrettede livsstils interventioner kan forbedre sædcellernes DNA fragmenteringsindex (DFI) 7. DFI er et mål for beskadigelser i sædcellernes DNA. Er andelen af beskadigede sædceller for højt nedsættes sædcellernes evne til at befrugte ægget. Er andelen af beskadigede sædceller under 15 procent, er niveauet normalt.

 

Proteinpulver og kreatin 

bliver hyppigt anvendt som kosttilskud i træningscentre. Produkterne mistænkes for at give et forhøjet DNA fragmenteringsindex. Vi afventer flere data.

 

Anabole steroider 

påvirker testosteronniveauet i testiklen og nedsætter sædcelle produktionen1. Derfor anbefaler vi, at man stopper med indtag af anabole steroider, medmindre de er lægeordineret. I alle tilfælde bør der tages stilling til om du bør holde pause med din vanlige medicin under behandlingen.

 

Medicin 

Præparater mod hårtab (Finasteride og Minoxin) og mod colitis ulcerosa og Mb Crohn (Salazopyrin) nedsætter ligeledes antallet af sædceller8. I nogle tilfælde kan man stoppe medicinen i en periode eller skifte til en anden type medicin. Den beslutning skal tages i samarbejde med den læge, der har ordineret medicinen.

 

Koffein

Hos mænd med højt indtag af koffein har man fundet et øget antal sædceller med unormalt udseende og et højere DNA fragmenteringsindex.  Hos mænd med indtag af mere end 1liter cola dagligt har man også fundet nedsat sædkvalitet1. Vi tilråder, at mænd ikke indtager over 3 kopper kaffe eller 6 kopper te dagligt. Cola og energidrikke indeholder også koffein og bør undgås. Koffeinfri kaffe indeholder 1/3 koffein i forhold til almindelig kaffe.

 

Rygning 

hos manden nedsætter sædkvaliteten og øger DNA fragmenteringen i sædcellerne.

 

Stoffer 

Hash og marihuana kan påvirke mandens sædkvalitet. Kokain1 og amfetamin påvirker sædkvaliteten kraftigt og øger risikoen for abort og for tidlig fødsel. Vi opfordrer dig til at stoppe med al indtagelse af stoffer allerede 3 måneder inden I planlægger en graviditet, da det tager ca. 3 måneder inden effekten af stoffer aftager hos både kvinden og manden.

 

Alkohol 

har ikke nogen sikker indflydelse på sædkvaliteten, så længe manden har et moderat alkoholforbrug på op til 14 genstande om ugen som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

 

Motion

i moderate mængder er godt for sædkvaliteten og forebygger overvægt. Undersøgelser tyder dog på. at højintensiv sport som f.eks. langdistanceløb og cykling over 5 timer om ugenkan nedsætte sædkvaliteten1,3,9,10.

 

Regelmæssig sædafgang 

er vigtigt for sædkvaliteten. ”Gamle” sædceller indeholder flere små brud på DNA’et som øger DNA fragmenteringsindex. Det medfører nedsat befrugtning og øger risikoen for aborter inden for de første 12 uger af graviditeten. Vi anbefaler udløsning hver 2. dag når din partner starter med hormonbehandling. Det er vigtigt, at du har udløsning 2 dage inden du skal lave en sædprøve til reagensglasbehandling eller insemination. Skal der laves mikroinsemination (ICSI), må du endog gerne have udløsning dagen før ægudtagningen.

 

Feber 

over 38,5 grader kan nedsætte sædkvaliteten. De første 9 dage efter en feberepisode kan sædcellerne godt anvendes, herefter vil sædkvaliteten falde. Der går ca. 75 dage indtil sædkvaliteten er normaliseret igen (den tid det tager for en sædcelle at modnes i testiklen). Derfor råder vi til, at I holder pause med behandlingen i ca. 2,5 måneder efter en feberepisode.

 

 

Stress 

ser ud til at kunne nedsætte sædkvaliteten blandt mænd i fertilitetsbehandling. Om stress er årsagen til nedsat sædkvalitet, eller en konsekvens af dårlig sædkvalitet, er uvist1. Vi ved heller ikke, om behandling af stress kan forbedre sædkvaliteten.

 

Hvis du gerne vil læse mere, finder du yderligere information på nedenstående links til artiklerne

  1. http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensraad_nedsatfrugtbarhed_digital_update-1.pdf

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2017/Sunde-vaner-før-under-og-efter-graviditet/Sunde-vaner-foer-under-og-efter graviditet.ashx?la=da&hash=A108884D346BBFF2EC95055C1540A82D5D1F56DD

2. https://www.sst.dk/da/Viden/Graviditet-og-foedsel/Information-til-gravide

3. https://www.sst.dk/da/viden/graviditet-og-foedsel/svangreomsorgen/anbefalinger-for-svangreomsorgen

4. Salas-Huetos A et al. Hum Reprod. Update 2017 (23); 371-389.

5. https://www.lifechoicesandfertility.com

6. Halvorsen LB et al Am J Clin Nutr. 2006; 84(1), 95-135.

7. Humaidan P et al. Int Braz j Urol. 2022; 48(1), 131-156.

8. https://pro.medicin.dk/

9. Safarinejad MR et al. J Endocrinol. 2009; 200(3), 259-71.

10. Wise LA et al. Fertil Steril 2011; 95(3), 1025-30.D

Comments

comments