Det siger forskerne om stress og nedsat frugtbarhed
Er det en myte at stress nedsætter din fertilitet? Bliver du hurtigere gravid ved at stresse af? Det er faktisk ikke nemt at svare på spørgsmålet. Vi ved rigtig meget om, at kvindens alder, vægt, rygning og alkohol indtag har betydning for fertiliteten. Derimod er det er svært at måle, om stress og nedsat psykisk velbefindende har en effekt på din fertilitet.
Vidensråd for forebyggelse udgav en rapport om forbyggelse af nedsat frugtbarhed i november 2016, hvor forskere har samlet den eksisterende viden om forskellige faktorers indflydelse på fertiliteten.
Er stress årsagen til barnløshed?
Rapporten refererer til to undersøgelser, hvor man har fulgt almindelige par som ønsker at blive gravide. I begge undersøgelser fandt man, at kvinder som havde det højeste stressniveau var længere tid om at blive gravide. En anden amerikansk undersøgelse viser ligeledes, at kvinder med meget stress og depressive symptomer havde en øget risiko for ikke at blive gravide.
Det tyder således på, at der kan være en sammenhæng mellem stress og længere ventetid på graviditet. Det er dog ikke bevist, at stress er den udløsende årsag til nedsat frugtbarhed.
Der findes derimod ingen undersøgelser som viser, at et bedre psykisk velbefindende og lavere stressniveau forkorter ventetiden på graviditet.
Påvirker stress kvinder i fertilitetsbehandling?
Der er skiftende resultater fra undersøgelser af sammenhængen mellem stress og graviditet hos kvinder i fertilitetsbehandling. I én undersøgelse (metaanalyse), hvor man har samlet resultater fra 14 forskellige undersøgelser med ialt 3.583 kvinder, kunne man ikke se, at stress nedsætter kvinders evne til at blive gravide ved fertilitetsbehandling. Kvinder med meget uro, bekymring, angst og depression forud for en fertilitetsbehandling havde samme sandsynlighed for at blive gravide som kvinder, der havde et godt psykisk velbefindende.
En anden metaanalyse, hvori der indgik resultater fra 31 forskellige undersøgelser med ialt 4.902 kvinder, viste en lidt lavere sandsynlighed for at blive gravid efter fertilitetsbehandling, hvis kvinden havde meget stress og et højt niveau af angst, uro og bekymring, sammenlignet med kvinder med et godt psykisk velbefindende. Der var dog ingen sammenhæng mellem niveauet af depressive symptomer og sandsynligheden for at opnå graviditet.
Der findes ingen undersøgelser som viser, at man kan øge chancen for at blive gravid ved at forbedre det psykiske velbefindende. De ovennævnte undersøgelser beviser heller ikke, at stress er årsagen til lavere fertilitet. Vi kan kun sige, at stress og barnløshed forekommer hyppigt i samme gruppe.
Stress og gentagne aborter
En enkelt undersøgelse viser, at stress og depression forekommer hyppigere hos kvinder med gentagne aborter end blandt kvinder, som ikke har dette problem. Undersøgelsen kunne dog ikke vise, at kvinder med et højt stressniveau og depression har en lavere sandsynlighed for at blive gravide og føde et barn end kvinder der ikke havde stress eller depression.
Stress og nedsat sædkvalitet
Flere undersøgelser har fundet en sammenhæng mellem sædkvalitet og forskellige typer af stress, som for eksempel arbejdsrelateret stress, stress på grund af barnløshed og stressende livsbegivenheder. Sammenfattende ser det ud til, at stress kan påvirke sædkvaliteten negativt blandt mænd i fertilitetsbehandling. Man har dog mest set på infertile mænd og ikke på mænd med normal sædkvalitet.
Det er svært at bestemme, om stress er årsagen til nedsat sædkvalitet, eller om stress er en konsekvens af dårlig sædkvalitet. Resultaterne af undersøgelserne peger i forskellige retninger. Der findes ingen studier som siger noget om, hvorvidt man kan forbedre sædkvaliteten ved at nedsætte stressniveauet.
Hvad kan vi bruge undersøgelserne til?
Det er stressende ikke at kunne blive gravid når man ønsker det. Det ser også ud til, at stress kan påvirke sædkvaliteten hos mænd med et fertilitetsproblem, og at der er en sammenhæng mellem forhøjet stressniveau og længere tid til at opnå graviditet hos par som forsøger at få børn uden hjælp udefra. Derimod kan vi ikke påvise denne sammenhæng hos kvinder/par som er i fertilitetsbehandling. Det er heller ikke vist, at stress hos kvinder med gentagne aborter nedsætter deres chance for at føde et barn senere hen. Det er ikke undersøgt tilstrækkeligt, om tiltag, som reducerer stress blandt kvinder og mænd i fertilitetsbehandling, øger sandsynligheden for at få et barn.
Måske kan du bruge undersøgelserne til at lade være med at bebrejde dig selv, hvis du føler, at det er din skyld du ikke er blevet gravid, fordi du har været for stresset? Vi ved det nemlig ikke.
Hvis du vil vide mere
Du finder hele rapporten med kildeangivelser på Vidensråd for forebyggelse.
