”Klinikken sagde, at mine æg så fine ud. Alligevel satte de sig ikke fast.”

Det hører jeg desværre mange patienter sige. Og er det første eller anden gang du har fået lagt æg tilbage, kan det sagtens bare være tilfældigheder, som er årsagen hertil.

Hvornår begynder lægerne at undre sig over du ikke er blevet gravid?
Vi er i løbet af de sidste år blevet opmærksomme på, at der findes en gruppe kvinder, hvor vi under behandlingen forventer, at der er en rigtig god graviditetschance. Det er kvinder mellem 35 og 42 år, som er sunde og raske, og som får lagt fine blastocyster tilbage adskillige gange. Alligevel bliver de ikke gravide. Er du i aldersgruppen 35-42 år, og har du fået lagt mindst 4 fine blastocyster tilbage uden en positiv graviditetstest, taler vi om Recurrent Implantation Failure (RIF), tilbagevendende manglende implantation.

Det er vigtigt at skelne mellem kvinder med RIF og kvinder med gentagne aborter. Kvinder med RIF har ikke nogen positiv graviditetstest, hvorimod kvinder med gentagne aborter mister graviditeten igen.

Hvad er årsagen til RIF?
Vi kender langtfra alle årsager. Helt overordnet kan vi sige, at RIF enten kan skyldes livmoderslimhinden eller ægget. I nogle tilfælde måske begge dele.

Årsager til RIF i livmoderslimhinden
Normalt modnes livmoderslimhinden efter ægløsningen efter et bestemt mønster, og slimhinden bliver modtagelig for det befrugtede æg mellem 5-7 dage efter ægløsningen. Vi kalder dette tidsrum for implantationsvinduet. Undersøgelser tyder på, at slimhinden kun er modtagelig for ægget i omkring 36 timer, så det er vigtigt, at æg og slimhinde mødes på det rigtige tidspunkt, for at implantationen kan ske.

Hos en mindre gruppe kvinder har man fundet ud af, at slimhinden ikke er klar til ægget på det forventede tidspunkt. Slimhinden kan enten modnes hurtigere eller langsommere, og så kan ægget ikke sætte sig fast i slimhinden når det er klar, da det rammer uden for implantationsvinduet.

Man kan i dag tage en lille prøve fra livmoderslimhinden på det tidspunkt, hvor vi forventer at slimhinden er klar, og undersøge, om slimhinden modner korrekt. Hos omkring 10% af kvinder med RIF finder man, at slimhinden er moden på et andet tidspunkt end forventet. I de tilfælde kan man planlægge at lægge blastocyster tilbage i en frysebehandling. På den måde kan man lægge blastocysten op på det tidspunkt hvor testen har sagt, at slimhinden ser ud til at være klar.

Undersøgelser har vist, at implantationsvinduet ser ud til at ligge ret stabilt hos den samme kvinde. Det betyder, at hvis du i forbindelse med en frysebehandling har fået lavet en test som siger, at din slimhinde modnes korrekt, vil der være stor sandsynlighed for, at en ny test på samme tidspunkt siger det samme.

Årsager til RIF i ægget
Vi ved, at ældre kvinder er længere om at blive gravide, og også oplever flere aborter end yngre kvinder. Årsagen hertil skyldes, at ældre æg har flere kromosomfejl end yngre æg. Jo længere dine æg har ligget i dvale i æggestokken desto støre er risikoen for, at der er sket små brud på kromosomerne. Når ægget så skal tage imod sædcellens kromosomer, og cellen skal dele sig første gang, er der risiko for, at der opstår fejl i antallet af kromosomer i cellerne. Små fejl kan cellerne måske selv reparere, mens større fejl medfører, at udviklingen går i stå, efter at ægget er lagt tilbage i livmoderen.

Sandsynlighed for graviditet per cyklus i forhold til kvindens alder (spontan cyklus)

Hvordan kan vi undersøge befrugtede æg for kromosomfejl?
På befrugtede æg, som har udviklet sig til en blastocyst, er det i dag muligt at tage en ganske lille prøve fra de celler som kommer til at danne moderkagen, inden ægget skal lægges tilbage i livmoderen. Man kalder dette for præimplantations genetisk testning, og det kan sammenlignes med en meget tidlig moderkage biopsi. Normalt tages der ca. 5 celler ud, som så sendes til analyse.

Det tager tid at foretage analysen, så alle blastocyster skal fryses ned, og man skal vente på svaret, inden man kan påbegynde en frysebehandling. Der går således længere tid, inden det første æg bliver lagt op. Der er også en lille risiko for, at blastocysten ikke overlever optøningen (ca. 5 %).

Nogen kvinder vil få at vide, at det ser ud til, at alle analyserede celler var normale. På andre æg finder man, at det ser ud til, at der er et forkert antal kromosomer i alle cellerne. En anden mulighed er, at nogle celler ser ud til at være normale, mens andre indeholder kromosomfejl. Hvad kan vi bruge disse svar til?

Det er rigtig vigtigt at huske, at vi kun analyserer et meget lille antal celler. Ud fra denne stikprøve forsøger vi at sige noget om, hvordan forholdene er hos de tilbageværende celler i blastocysten. Vi forudsætter altså, at de celler, som er tilbage, har samme kromosombesætning som dem vi tog ud til analysen. Undersøgelser har vist, at hvis alle celler vurderes at være normale, er der stor sandsynlighed for, at det også er tilfældet hos de resterende celler. Men hos et mindretal vil stikprøven ikke afspejle de korrekte forhold. Det samme gælder for dem, hvor alle celler vurderes at have fejl i kromosomantallet. Rigtig svært bliver det i de tilfælde hvor nogen celler ser ud til at have et normalt kromosomantal, og andre ser ud til at mangle eller have for meget kromosommateriale.

Hvad kan vi bruge så bruge screening for kromosomfejl til?
Det er rigtig vigtigt at huske, at resultatet af stikprøven ikke nødvendigvis afspejler, hvordan forholdene er i de tilbageværende celler. Vi kan bruge svaret til at rangordne blastocysterne efter andre kriterier end blot deres udseende og delingsmønster, og dermed måske blive bedre til at finde frem til den blastocyst som har størst chance for at blive til et barn. Derfor giver det også mening at foretage denne undersøgelse i behandlinger, hvor der er mange fine blastocyster (mindst 4 styk). Har du kun en enkelt blastocyst eller to, skal de lægges tilbage i den friske behandling og eventuelt en efterfølgende frysebehandling, da der ikke er tilstrækkelig mange blastocyster at vælge imellem. Kromosomscreening giver altså ikke bedre æg, men fortæller os først og fremmest, i hvilken rækkefølge vi skal lægge æggene tilbage. Derfor skal der være et vist antal æg, inden det giver mening af foretage en screening.

Comments

comments

Translate »