Mats Brannström
Mats Brannström

Er det muligt at transplantere en livmoder?

Af overlæge Vibeke Hartvig, Dansk Fertilitetsklinik

På den europæiske fertilitetskongres ESHRE i München juli 2014 holdt den svenske professor Mats Brännström foredrag om næsten 15 års forskning i transplantation af en livmoder hos dyr og efterfølgende hos mennesker.Hos bl.a. mus er det lykkedes at transplantere en livmoder og opnå graviditet.

Forsøg med livmoder transplantation hos mennesker

I løbet af 2012 og 2013 fik i alt 9 patienter i Sverige transplanteret en livmoder. Hovedparten af patienterne var født uden livmoder. De fleste fik doneret livmoderen fra deres mor.

To ud af de 9 patienter måtte have fjernet livmoderen igen pga. komplikationer. De 7 andre patienter har regelmæssige menstruationer og er nu i gang med oplægning af befrugtede optøede æg efter IVF-behandling udført forud for transplantationen. Vi venter i spænding på den første gravide kvinde i verden med en transplanteret livmoder.

Hvor langt skal vi gå for at hjælpe?

Hvad synes du? Skal vi også begynde på at transplantere livmødre i Danmark? Eller var det bedre hvis rugemødre blev tilladt? Har du en etisk grænse, og hvis ja, hvor går den? Lad os høre din mening.

 

Comments

comments