Barnløs – sådan overlever du Julen.

By Barbara Eck Menning, barnløs og coach. Oversat til dansk af Ursula Bentin-Ley

Julen nærmer sig. For dem, som nyder festligheder og familiesammenkomster, er det faktisk en dejlig årstid. Men hvad med dem, der ikke føler nogen grund til at være taknemmelige, der ikke føler glæde ved festlighederne og bestemt ikke er ivrige efter at fejre familietraditioner fyldt med andre folks børn? Højtider er for mange en tid med megen smerte, depression og spændinger. Mange barnløse kæmper for at holde trit med den glæde og forventning der er omkring dem. Jeg husker disse følelser meget godt; det ensomme lille juletræ med blot to gaver under det, øjne fyldt med tårer, da børnekoret sang ved julegudstjenesten, tvungne smil og måske lidt for meget rødvin til at komme igennem de obligatoriske julefester.

En veninde foreslog mig, at jeg skulle skrive et par tips til, hvordan man bedst klarer Julen. Jeg fortalte hende, at jeg ikke kender nogen god måde at klare juledepressionen på. Som rådgiver er min ærlige reaktion at sige til folk i smerte, at de blot skal acceptere og anerkende deres følelser og give efter for dem. Men min ven mindede mig om, at ferie og højtider er fyldt med øjeblikke, som de fleste barnløse virkelig ønsker at kunne klare på en god måde. Man kan ikke bare gå i seng og græde en måned i træk. Så her er et par tanker om at håndtere juledepressionen bedst muligt:

Begræns antallet af fester og sammenkomster, du skal deltage i, til et absolut minimum. Du vil finde ud af, at det ofte er nemmere end forventet at komme med en god undskyldning.

Undgå enhver anledning, som du på forhånd ved vil blive katastrofal. Jeg tænker på baby sammenkomster, barnedåb og lignende. Julen er hård nok uden disse meget vanskelige øjeblikke.

Når du ikke behøver at være glad, venlig, vittig og charmerende, så giv dig lov til at være som du virkelig føler -trist, indadvendt, nedtrykt og vred.

Vær god mod dig selv. I stedet for at bebrejde dig selv for disse følelser, så giv dig selv ekstra kærlighed og forståelse. Beløn dig selv med noget du godt kan lide. For nogen kan et luksuriøst bad hver aften være noget at se frem til; for en anden, er det en weekend på ski, at læse en rigtig tåreperser eller lytte til noget god musik. Du ved, hvad du har brug for.

Uanset hvad der føles godt, giv dig selv noget mere af det.

Uanset hvad der føles dårligt, sørg for at få mindre af det.

Husk, Julen varer ikke evigt. Da jeg havde det allermest dårligt, hang jeg et skilt over sengen, hvor der stod “… og dette også skal passere.« Og det gjorde. Der er trøst at hente i denne viden.

barbaraeckelBarbara Eck Menning har været medstifter af den amerikanske forening RESOLVE – the National Infertility Association. Foreningens formål er at give information og støtte til barnløse og at øge opmærksomheden på ufrivillig barnløshed.

Vil du læse mere? link til hendes originale artikel på RESOLVE’s hjemmeside.

Har du andre gode råd til hvordan Julen klares på en god måde?

Comments

comments