Sæddonor – motivation og holdninger til singles, lesbiske og donorbørn
Der er lavet mange undersøgelser om kvinder som ønsker behandling med donorsæd og af donorbørn. Læs også Tre ting du bør vide om valg af donorsæd. Derimod ved vi ikke så meget om sæddonorerne. Hvorfor donerer de deres sæd til fertilitetsbehandling? Hvad er sæddonorers holdning til behandling af singles og lesbiske kvinder? Hvad synes de om at videregive oplysninger om dem selv? Ønsker de at få kontakt til deres afkom?
Vi er så heldige at have data fra Danmark som beretter om disse spørgsmål. På den danske sædbank Cryos har man systematisk spurgt aktive donorer om deres holdning til forskellige spørgsmål i 1992, 2002 og 2012. Resultatet af spørgeskema undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Fertility & Sterility. Disse data giver os et unikt indblik i donorernes holdninger og holdningsændringer over tid.
Sæddonorer er blevet ældre
Generelt er donorernes gennemsnitsalder stigende. I 1992 var gennemsnitsalderen 24.2 år, i 2002 var den 27.9 år, og i 2012 var en sæddonors gennemsnitsalder 29.1 år. I 2012 havde 34% af sæddonorerne selv børn. Det var langt flere end tidligere. Kun 49% af sæddonorerne var studerende i 2012, hvorimod andelen af studerende i 2002 var 69% og i 1992 var den helt oppe på 98 %. I 2002 og 2012 var andelen af akademikere ca. 15%, andelen af faglærte lå mellem 15 og 20%, og 7% af donorerne angav i 2012 at de var selvstændige.
Åbne sæddonorer er ældre end anonyme sæddonorer
I 2012 var 70% af donorerne anonyme og 30 % var åbne sæddonorer. De anonyme donorer var yngre (gennemsnitsalder 27.5 år) end de åbne donorer (32.7 år). Der var ingen forskel mellem åbne og anonyme donorer med hensyn til om de selv havde børn, eller på den erhvervsmæssige status. 34% af donorerne ønskede kun at have en basisprofil (højde, vægt, hud-, hår- og øjenfarve), de resterende 66% havde en udvidet profil.
Penge er stadigvæk en vigtig motivationsfaktor til at donere sæd
For langt de fleste sæddonorer var økonomi og altruisme de vigtigste motivationsfaktorer. Selv om 80-90% angav altruisme som en af motivationsfaktorerne, ville kun 14% fortsætte med at være sæddonor hvis de ikke længere fik økonomisk kompensation. Donorerne fik gennemsnitligt 33€ for hver sæddonation.
Sæddonorer er mere positive overfor supplerende oplysninger i dag end tidligere
I 1992 var kun 59% af de anonyme sæddonorer interesseret i at videregive supplerende anonymiserede oplysninger om den selv. Tallet var steget til 85% af de anonyme donorer i 2012. Men skulle anonym sæddonation blive forbudt, vil kun 17% af de anonyme donorer forsætte med at være sæddonor. Så selv om sæddonorerne gerne vil videregive anonyme oplysninger om dem selv, ønsker de ikke at være åben donor eller at kunne blive kontaktet af donorbørn på et senere tidspunkt.
Sæddonorer ønsker ingen specifikke oplysninger om donorbørn
Cirka halvdelen af donorerne ville gerne vide om der var kommet donorbørn til verden, hvis der var mulighed for dette, den anden halvdel ønskede ikke at få nogen som helst information. Men sæddonorerne var ikke interesseret i specifikke informationer om børnene. Sæddonorerne blev også spurgt om antallet af donorbørn der var acceptabelt i deres øjne. Tallet svingede mellem ”4” og ”uendeligt”. De fleste sæddonorer angav, at tanken om at have hjulpet børn til verden gjorde dem glade, men de bekymrede sig ikke om donorbørnenes opvækst og udvikling. Derimod ville donorerne gerne informeres såfremt et barn blev født med en arvelig sygdom.
Sæddonorer er positive overfor sæddonation til singles og lesbiske kvinder
Over årene er sæddonorernes holdning tiltagende positiv til at donere sæd til singlekvinder og lesbiske kvinder. I 1992 var 49% af sæddonorerne positive overfor donation til lesbiske kvinder, i 2012 er antallet steget til 76%, og kun 5% angiver at de er imod donation til lesbiske kvinder. Resten har enten ikke taget stilling eller er usikre på deres mening.
Holdningen til singlekvinder er også positiv. Her angiver 72% af sæddonorerne at de er positivt stemte, og 6% er imod. Resten har enten ikke taget stilling eller er usikre på deres holdning.
Behov for mere og bedre rådgivning af sæddonorer
I en systematisk gennemgang af sæddonation i 9 forskellige lande, publiceret i Human Reproduction Update i 2013, stiller forfatterne spørgsmål ved, om sæddonorerne havde fået tilstrækkelig grundig rådgivning om de psykologiske følger af at være sæddonor, inden de blev aktive. Mange donorer havde behov for grundig psykologisk rådgivning om videregivelse af oplysninger om sæddonor til eventuelle børn.
Sæddonorer vil gerne videregive information så længe de ikke bliver kontaktet af barnet
Donorerne skelnede skarpt mellem barnets ret til at få mere information om sæddonor og barnets ret til at have kontakt med sæddonoren. De fleste var positive overfor at videregive information og eventuelt også donors identitet, så længe de ikke blev kontaktet af barnet. Åbne sæddonorer skelnede også skarpt mellem en enkelt kontakt med barnet, som de havde forpligtet sig til, og en tættere familielignende relation.
Fortrydelses aspektet
I undersøgelsen af danske sæddonorer angav 7% af sæddonorerne i 2012, at de ind imellem fortrød at have doneret sæd. Kun 27% af sæddonorerne var helt åbne omkring deres donation i 2012, 52% delte informationen med en mindre udvalgt gruppe og 22% havde ikke fortalt det til nogen som helst.
I den internationale gennemgang af sæddonorer var det især unge sæddonorer, som havde doneret ud fra et økonomisk perspektiv, som senere fortrød og havde brug for supplerende psykologisk rådgivning.
Læs også: Tre ting du bør vide om valg af donorsæd
