Risikoen for fejl i fosterudviklingen er størst i den embryonale periode, som omfatter de første 8 uger efter befrugtningen. Det er i denne korte periode alle organer anlægges. Det er også den periode, hvor de fleste kvinder knap nok er klar over, at de er gravide. Læs mere om de første 7 dage af fosterudviklingen.
Fosterudviklingen begynder
Det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen cirka 6 dage efter befrugtningen. Det kalder man for implantationen. Efter den første kontakt graver fosteranlægget sig ned under overfladen i livmoderen og begynder at danne en moderkage. To uger efter befrugtningen, når menstruationen udebliver for første gang, er implantationen færdig, og ilt og næringsstoffer diffunderer fra moderens blodbane gennem moderkagen over i fosteret. Giftstoffer i moderens blod når ligeledes over i fosteret og kan påvirke fosterudviklingen.
Centralnervesystemet grundlægges
Én uge senere, 3 uger efter befrugtningen, dannes det primitive neuralrør (den senere rygsøjle og centralnervesystem) og blodkar. Det primitive hjerte begynder at slå. Fosteret ligner mest en aflang plade som er fortykket på midten. Det er på dette tidspunkt de første fejl i fosterudviklingen opstår, ofte med fatale følger.
Hoved, arme og ben anlægges
Fra 4.-6. fosteruge (6-8 uger efter sidste menstruation. Fosteret opstår jo først ved befrugtningen, 2 uger efter menstruationen), sker der en række dramatiske ændringer i fosterudviklingen. Fosteret begynder først at foldes i længdeaksen. Hovedet vokser meget hurtigt. Begyndelsen til arme og ben kommer i 4. fosteruge, hvor fosteret måler 4-5 mm fra hoved til hale.
Ansigtet færdiggøres
I de følgende 3 uger af fosterudviklingen anlægges den primitive muskulatur og skelettet, kæberne, ganen, næsen, det ydre øre, øjelinsen, øjelåget og resten af hovedet. Hjernen vokset meget hurtig. I slutningen af 8. fosteruge (10. graviditetsuge) er alle organer anlagt. Fosteret måler nu 30 mm.
Sensitive perioder i fosterudviklingen
Defekter i det centrale nervesystem og hjertefejl grundlægges tidligst, da nervesystemet og hjertet er livsvigtige organer for det lille foster. Efterfølgende anlægges arme og ben, læber, ører, øjne, tænder og ganen. Kønsorganerne kommer sidst i fosterudviklingen.
Allerede i 5. uge af fosterudviklingen er hjernen delt op i storhjernen, lillehjernen og hjernestammen. Efterfølgende bygges det perifere nervesystem op.
Fosterudviklingen i den føtale periode
Fosterudviklingen er ved at være afsluttet ved udgangen den af embryonale periode. De følgende uger tilhører den føtale periode, hvor organerne vokser og modnes.
I begyndelsen af den føtale periode måler fosterhovedet halvdelen af fosterlængden. I de efterfølgende uger sker der en meget hurtig vækst og færdigmodning af organerne. Tarmsystemet falder på plads i bughulen, og i slutningen af 12. fosteruge kan man som regel se kønnet. Lungerne er et af de organer som modnes senest. Først mellem 22.-26. graviditetsuge er de modnet så meget, at fosteret selv kan trække vejret og overleve en for tidlig fødsel.
I den sidste tredjedel af graviditeten tredobles fosterets vægt og kropslængen fordobles, mens kroppen opmagasinerer proteiner, fedt, jern og kalk. Ved fødslen måler hovedet kun en fjerdedel af kropslængden.
Hvorfor er det så vigtigt at kende til fosterudviklingen?
Problemet er, at vores livsstil, ernæring og kroppens forurening har stor indflydelse på fosterudviklingen. De gifte, som findes i kvindens krop, diffunderer over i fosteret og kan bidrage til, at fosterudviklingen går galt. Mange kvinder er ikke klar over, at en sund livsstil er vigtig, især i starten af graviditeten. Læs mere om graviditet og kemi og graviditet og livsstil.
Infektioner og giftstoffer
Infektionssygdomme som for eksempel røde hunde, toxoplasmose og syfilis kan skade fosterudviklingen og kan også medføre mentale skader. Det samme gælder for kemiske stoffer som kviksølv, thalidomid, visse former for medicin mod epilepsi, alkohol, høj temperatur (feber) og radioaktiv stråling. Læs mere om medicin og fosterudviklingen.
Rygning
De fosterskadelige effekter omfatter ikke kun fysiske skader på fosterudviklingen, men kan også medføre mental udviklingshæmning. Børn som udsættes for cigaretrøg under graviditeten har lavere fødselsvægt, lavere fødselslængde og et mindre hovedomfang, et lavere IQ og flere indlæringsproblemer i skolealderen, sammenlignet med børn som ikke blev udsat for rygning under graviditeten. Helt nye studier på mus har vist, at cigaretrøg under graviditeten nedsætter sædkvaliteten hos de hanlige musefostre. Læs mere og rygning og graviditet.
Alkohol
Alkohol er en cellegift. Store mængder alkohol indtaget i starten af graviditeten skader fosterudviklingen. Børnene får ”føtalt alkoholsyndrom”. De har et specielt udseende, da ansigtets og centralnervesystemets udvikling er påvirket. Ofte er de udviklingshæmmede. Alkohol nedsætter også din fertilitet. Læs mere om alkohol og graviditet.
Stress
Langvarig psykologisk stress hos moderen kan også påvirke fosterudviklingen gennem moderens adfærdsændringer, brug af rusmidler, nedsat appetit eller søvnforstyrrelser. Der kan også opstå fysiologiske ændringer som påvirker frigørelsen af stresshormon (hypothalamus-hypofyse-binyre aksen) eller det autonome nervesystem. Nogle, men ikke alle, studier giver mistanke om, at langvarig stress hos moderen kan nedsætte børnenes fødselsvægt og hovedomfang, og øger risikoen for spontan abort og for tidlig fødsel. Andre studier har vist en sammenhæng mellem svær depression/stress hos moderen og fysisk og mental udviklingshæmning hos barnet. Læs mere om stress og fertilitet.
Genetisk prægning (imprinting)
Hvis fosteret bliver underernæret i livmoderen, kan dette også påvirke fosterets gener og disponere til blandt andet hjertekar sygdom og forhøjet blodtryk. Man kalder det for en epigenetisk påvirkning eller imprinting (genetisk prægning), da tilstanden i livmoderen ikke ændrer genmaterialet, men påvirker, hvordan generne aktiveres senere i livet. Beckwith-Wiedemann syndrom er et eksempel på en imprinting sygdom som påvirker både den fysiske og ind imellem også den psykiske udvikling hos fosteret. Andre undersøgelser har vist, at børn med høj fødselsvægt har en større risiko for at udvikle sukkersyge senere i livet end normalvægtige børn.
Er en graviditetsforberedelse nødvendig?
De fleste graviditeter er planlagt i dag. Derfor er det også muligt for dig at forberede dig på en graviditet. Den gængse graviditetsforberedelse handler meget om de ændringer der sker med din krop under graviditeten. Men det er i virkeligheden alt for sent. Du bør starte med at være opmærksom på din levevis mindst 3, men gerne 6 måneder inden du planlægger at blive gravid og dropper præventionen. En korrekt livsstil øger også din fertilitet. Læs mere om livsstil og fertilitet.
Hvorfor skal graviditetsforberedelsen tage så lang tid?
Afhængig af din livsstil kan der ophobes giftstoffer i kroppen som bør renses ud. Tænk over dit forbrug af blandt andet kosmetik og hårfarver. Læs mere om graviditet og kemi
Tænk over dit forbrug af alkohol og cigaretter. Du får brug for at lægge din livsstil om inden du bliver gravid. Læs mere om livsstil og graviditet
Hvis du er i dårlig form, er det på tide at få gjort noget ved sagen og komme i gang med konditionstræning. Det skal ske inden du planlægger at blive gravid. Når først du er gravid, bør du ikke motionere for hårdt. Læs mere om motion og graviditet
Er du overvægtig, er der endnu flere gode grunde til at komme i god form. Læs mere om overvægt og graviditet
Kroppen har også brug for en god og lødig kost med de rigtige vitaminer, fedtsyrer og proteiner forud for graviditeten. Endelig skal du tænke på, at det æg, som skal befrugtes, er 3 måneder om at modnes i æggestokken. Sædcellen ligger også og modnes i testiklen i 3 måneder. Det er derfor vigtigt, at I begge tænker over, hvordan I kan optimeres jeres krop til en graviditet, og undgå de mest velkendte årsager som kan påvirke fosterudviklingen. Læs mere om hvad du som mand specielt skal være opmærksom på, hvordan du gør din kvinde gravid og passer på din sædkvalitet.
Hvis du vil vide mere om fosterudviklingen på de forskellige fosterstadier
Hvis du vil vide mere om, hvornår forskellige kemiske stoffer påvirker fosterudviklingen
Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan undgå de stoffer som kan skade fosterudviklingen
Hvis du vil læse mere om fosterudviklingen
Vil du vil se billeder af fosterudviklingen